10 20 40 60 cm

mittakaava > 60 cm

         
Billeder:

Gösta Sundman: Suomen Kalat (Kansalliskirjasto, The National Library of Finland), Lauri Urho

Laks

Salmo salar (L.)

  • Familie: Laksefamilien – Salmonidae
  • Lignende arter: Ketalaks, Pukkellaks, Regnbueørred, Sølvlaks, Ørred
  • Størrelse: 60-110 cm, 2-12 kg, kan nå op på 30 kr.
  • Udseende: Tilspidset krop, strømlinet til fart og smidighed. Gatfinnen har max.12 stråler, som adskiller Laksen fra sine stillehavsslægtninge. Laks og Havørred ligner hinanden af udseende, samme gør søformerne af Laks og Ørred. Laks kan dog adskilles fra Ørred på det smallere ‘håndled’ til halen, som gør det muligt at gribe den om halen. Bagkanten på halefinnen hos laks er også gaffelformet, mens den hos Ørred er lige eller buer lettere udad, men det kan være utydeligt hos gydende fisk. Kæbebenet strækker sig til bagkanten af øjet, mens den hos Ørred strækker sig bag om dette punkt. Til forskel fra Ørred har Laks en enkelt række af ganetænder og ingen tænder på kæberne. Hanner udvikler en krog på underkæben forud for gydningen. Unglaks som findes i ferskvand minder ikke meget om voksne Laks. De kan adskilles fra ung Ørred på den skarpere spids på den lange brystfinne. Også på kæbebenet, som lige som hos de voksne kun rækker til bagkanten af øjet.
  • Farver: Gennem sin ædeperiode i havet er laksens sider sølvfarvede, ryggen er mørkt grønlig til blålig. Sorte pletter, nogle x-formede forekommer over sidelinjen, få pletter på gællelåget og ingen på finnerne. Gydende voksne bliver mørkere i farven, siderne bliver røde eller bronzefarvede. Røde pletter forekommer. Hunnerne hos Sølaks bliver næsten sorte.
    Unglaks har 8-10 mørke lodrette bånd langs siderne (‘unglaksebånd’) med kun nogle få røde pletter. Hudfinnen er mørkegrå til sort.
  • Formering: Laks forlader havet (eller søen) og går op i sin fødeflod for at gyde om foråret og sommeren. Gydningen foregår mellem september og november i vand som er 0,5 til 3 m dybt og kan fortsætte op til to uger. De fleste laks dør efter gydningen. Kun 3-6 % overlever for at vende tilbage og gyde igen. Mindre end 1 % gyder en tredje gang. I Finland er de fleste Laks resultat af opdrætsprogrammer. Når de går op til mundingen af deres fødefloder er adgangen til deres gydeområder ofte nægtet af dæmninger eller andre konstruktioner.
  • Føde: I ferskvand æder unge Laks plankton og små hvirvelløse dyr. Havlaksen æder hovedsaglig Østersøsild og brisling.
  • Udbredelse og levesteder: Findes over hele Østersøen og flodmundinger takket være opdræt. Der er kun to floder som bidrager til den naturligt gydende bestand i Østersøen – Tornionjoki og Simojoki. Laks fra det Arktiske Hav gyder i floderne Tenjoki og Näätämöjoki. En naturlig bestand af Sølaks er fundet i Vuoksi systemet i SØ Finland, men denne er også afhængig af opdræt på grund af menneskeskabte forhindringer. Laks er også sat ud i Inarinjärvi floden i Lapland.
Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie
Download NatureGate app for iPhone! Download NatureGate app for Android!

National fishing travel site of Finland: www.fishinginfinland.fi


Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page