Agrostemma gracilis Agrostemma gracile Agrostemma gracilis

© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Almindelig Klinte

Agrostemma githago

  • Familie: Nellikefamilien – Caryophyllaceae
  • Vækstform: Etårig urt.
  • Højde: 30-60 cm. Stilken er ugrenet, behåret.
  • Blomstre: Blomsterkronen er regelmæssig, magenta, omkring 3 cm bred; fem kronblade, 2-3,5 cm lange, med overfladisk hakket spids. Blomsterbægeret er sammenvokset, 5-fliget, fligerne er lineære, længere end blomsterkronen. Almindeligvis 10 støvdragere. Støvvejen er en frugtstand med fem grifler. Blomsterne ender stilken, ofte også i øverste aksel.
  • Blade: Modsatte, stængelløse, forenede i basen. Bladene er lineære, tilspidsede, behårede med hel kant.
  • Frugt: Ægformet kapsel, delt op i 5 fliger inde i blomsterbægerrøret.
  • Vækststeder: Rug og brakjord, tørre bredder, uopdyrket jord, jernbaner, havne. Også en prydplante.
  • Blomstringstid: Juni-juli.

Almindelig Klinte er vokset som ukrudt imellem kornafgrøder i årtusinder. Den voksede omkring Europas første beboede områder i stenalderen, og der er fundet tegn på den i Pompei, som blev dækket af vulkansk aske i oldtiden. Almindelig Klinte plejede at være en meget kendt ukrudtsplante i rugmarker i den sydvestlige øgruppe, og andre steder i Finland er den sommetider forekommet som en talrig fremmed, især i marker, som er blevet sået med russisk havre. Almindelig Klinte blev også mere almindelig i årene, der fulgte efter fejlhøsten, fordi frøene måtte importeres.

Hele planten, især frøene, indeholder giftige forbindelser, og den kan ødelægge mel, hvis den ikke bliver fjernet: maden smager dårligt, og en større mængde kan give kvalme eller værre – det er blevet påstået at kun fem frø er nok til at forårsage døden ved at lamme åndedrætssystemet. Lige som mange etårige planter producerer Almindelig Klinte en mængde frø, op til 2.500 fra en enkelt plante. Den kan lide dyrket jord, og den har overvintret i det mindste delvis blandet med såsæd i kornsiloer. Det sidste århundrede er den blevet hårdt ramt af ændringer i landbrugsmetoder, især af udviklingen af mere effektiv rensning af sæd, og i 1960’rne døde den næsten ud i Finland.

I dag vokser Almindelig Klinte som en tilfældig fremme alle vegne i Finland langs jernbaner, havne, tørre bredder og uopdyrket jord, bortset fra i det nordlige Lapland. Det kræver dog godt held at finde den, og mange ivrige botanikere har aldrig set den i naturen. Almindelig Klinte og især dens slægtning Sommer Klinte (A. gracilis) bliver i dag også dyrket som prydplanter. Der kan nemt skelnes imellem arterne på deres blomsterbægerfliger, som er kortere end blomsterkronen på Sommer Klinte, og længere end blomsterkronen på Almindelig Klinte.

Andre arter i samme familie

Follow us!


Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page