Dracocephalum sibiricum

© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Almindeligt Dragehoved

Dracocephalum ruyschiana

  • Familie: Læbeblomstfamilien – Lamiaceae
  • Vækstform: Flerårig urt.
  • Højde: 20-60 cm. Ofte mange stilket. Stilken er stiv, 4-kantet, næsten hårløs. Med stærk duft.
  • Blomstre: Blomsterkronen er uregelmæssig, blå-blåligrød, 20-30 mm lang, tydeligt længere end blomsterbægeret, sammenvokset, tolæbet, langrøret. Blomsterkronens øvre læbe er 2-fliget, smal, buer udad; underlæben er 3-fliget, midterfligen er tydelig større end sidefligerne. Blomsterbægeret er tolæbet, 5-fliget, 15-året, blålig violet. Blomsterbægerets overlæbe er 3-fliget, midterfligen er tygelig bredere end sidefligerne. 4 støvdragere, hvoraf 2 er korte og 2 lange. Støvvejen er sat sammen af 2 sammenvoksede frugtblade. Blomsterstanden er akset; en kort, tæt hvirvel.
  • Blade: Modsatstillede, oftest stængelløse. Bladene er lineære-lancetformede, mat grønne, med hele, nedadbøjede kanter.
  • Frugt: En 4-delt spaltefrugt.
  • Vækststeder: Haver, flodbredder, åse. Prydplante, et levn fra gamle haver.
  • Blomstringstid: Juli-august.

Almindeligt Dragehoved trives på tørre enge, moser og klippefremspring. Den er af naturen en typisk steppeplante, i de nordiske lande er den mest sandsynlig en levning fra en tørrere periode i historien, som havde mere fastlandsklima. I dag forekommer arten i små områder i sydøst Norge og sydlige Sverige. Arten vokser ikke vildt inden for Finlands nuværende grænser, men den nærmeste bestand er lige bag den østlige grænse i Ladoga, Ääninen og Aunus Karelia. Den bliver også dyrket som en prydplante og kan forvilde sig til naturen på passende vækststeder selv om den ikke har en stor tendens til at sprede sig. Bestande på naturlige vækststeder, som er fundet i Finland er oprindeligt blevet plantet som prydplanter. Almindeligt Dragehoved og dens nære slægtninge er meget sjældne i naturen og almindeligvis kun tilfældige besøgende. Almindeligt Dragehoved kan identificeres på sine lineære blade, som har hele kanter; dens nære slægtninge har bredere savtakkede blade. I tillæg har dragehoved en kraftig, stærk duft, mens dens slægtninge er næsten lugtløse. I gamle dage blev en blomsts duft tillagt meget mere vægt og stærkt duftende dragehovet skabte sin egen specielle atmosfære.

Sibirisk Dragehoved (D. sibiricum), som har forvildet sig fra haver kan nemmest adskilles fra dragehoved på sine takkede, ægformede blade.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!



Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page