© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Campanula aparinoides

 

  • Familie: Klokkefamilien – Campanulaceae
  • Vækstform: Flerårig urt. Med underjordiske udløbere.
  • Højde: 20-50 cm. Slap stilk, øvre del er almindeligvis grenet, 3-kantet, hæfter sig fast.
  • Blomstre: Blomsterkronen er åbent klokkeformet, dybt 5-fliget, sammenvokset, 5-9 mm lang, hvid, blååret. Blomsterbægeret er sammenvokset, 5-fliget. 5 støvdragere. Støvvejen er sat sammen af 3 sammenvoksede frugtblade, længere end blomsterkronen. Blomsterstanden er halvskærmet eller sommetider enkeltstående og ender en lang og spinkel blomsterstilk.
  • Blade: Vækselstillede, stængelløse. Bladene er lineært lancetformede, grundttandede-næsten med hele kanter. Kanten og midteråre er grove.
  • Frugt: Kugleformet nikkende kapsel, modnes ikke i Finland.
  • Vækststeder: Fugtige enge, grøfter.
  • Blomstringstid: Juli-august.

Campanula aparinoides er en beskedent udseende klokkeblomst. Ved første øjekast får dens hovedindtryk, halvskærmet blomsterstand, hvide blomstre og lysegrønne lineære blade, en til at tænke på fuglegræs (Stellaria spp.)

Campanula aparinoides kommer oprindelig fra Nordamerika. Den vokser på tørvejords enge på den østlige side af både Canada og USA. Arten blev fundet i Finland i 1932 i Pälkäne i sydlige Häme, hvor den voksede ved siden af en afløbsgrøft fra Tyköläsøen og en nærliggende fugtig eng i et 2-hektars område. At dømme fra indsamlingsprojekter fra skolebørn, så har arten vokset der mindst siden 1912. Den kom sandsynligvis til Finland med græsfrø eller med kløver eller timotei. Finlands Campanula aparinoides bestand er endnu Europas eneste kendte bestand.

Campanula aparinoides ser ud til at have etableret sig selv på sine vækststeder i Finland. Den kan findes i Pälkäne og Tampere på samme slags fugtige steder som hvor den kommer fra. Den bruger sine underjordiske udløbere til at formere sig; det ser ud til at frø slet ikke dannes i Finland. Hvis hele bestanden er en klon af en plante er det meget muligt at den, lige som så mange andre klokker ikke er i stand til at danne frø da den er selvsteril. Dette ville forklare hvorfor en plante som føler sig meget hjemme ikke har spredt sig meget fra sit oprindelige vækststed.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!


Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page