Senecio aquaticus Senecio aquaticus Senecio aquaticus Senecio cannabifolius Senecio cannabifolius Senecio cannabifolius

© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Eng-Brandbæger

Senecio jacobaea

  • Latinsk synonym: Jacobaea vulgaris
  • Familie: Kurvblomstfamilien – Asteraceae
  • Vækstform: Toårig eller flerårig plante. Kort rodstok, oprejst.
  • Højde: 30–80 cm. Stilken er grenet, dybt furet, sparsomt håret, rødlig brun.
  • Blomstre: Blomstre fra 15-25 mm brede, enkelt blomsterlignende hoved dækket af dækblade. Hovedets blomstre er gule, strålesmåblomstre er tungelignende; disksmåblomstrene er rørformede og små. 5 støvdragere. Støvvejen er sat sammen af 2 sammenvoksede frugtblade. Svøbet er halvkugleformet, dækbladene i 1 række, smalt ægformede, tilspidsede, med hindeagtige kanter, so godt som hårløst, grønt, mørk spids; 2-5 ydre skæl på basen af svøbet, små, korte, meget smalle. Hovedet er ret tæt, båret i halvskærmet klase.
  • Blade: Vekselstillede, basalbladene og de lavere stilkblade er kortstænglede, de øvre er stængelløse, løst stængelomfattende. Basalbladene er store, visner almindeligvis ved blomstringstid. Bladene er 1-2 fjerfligede, undersiden er almindeligvis sparsomt behåret, fligerne er stortandede, ofte med rundede spidser.
  • Frugt: Rund, furet, glat-korthåret, omkring 2 mm lang hårpensel med ugrenede hår på spidsen.
  • Vækststeder: Vejsider, brakjord, jernbanedæmninger, depoter for ballastjord, havne, gårdspladser, enge.
  • Blomstringstid: Juli-september.

Slægten Senecio er stor og uensartet, og medlemmer vokser Eng-Brandbæger siges at have fået sit videnskabelige navn efter apostelen Jacob, og sandelig blomstrer planten ikke før Jacobs dag den 25. juli, mens slægtsnavnet kommer fra det latinske ord senex ‘gammel mand’, og viser til det sølvfarvede dun på hårpenselen. Eng-Brandbæger spreder sig effektivt ved hjælp af sine mange frø, som er behæftede med dunede hår. Den er nemmest at finde i område, hvor der ikke er så stor konkurrence imellem planterne. Eng-Brandbæger kom oprindelig til Finland med sejlskibes ballastjord, og den vokser stadig omkring havneområder i mange kystbyer omkring Finske Bugt og Botniske Bugt. Denne sjældne etablerede fremmede har også spredt sig til vejsider og jernbaneområder omkring kystområderne ved Finske Bugt. Den vokser af og til så langt mod nord som Kemi ved den lappiske grænse og i Suomussalmi mod øst.

Eng-Brandbæger blev dyrket i Finland sammen med mange andre lovende nye nytteplanter under den industrielle revolution i slutningen af det 18 århundrede. Den blev på det tidspunkt benyttet til at lindre mavesmerter, til tarmrensning, og til at standse blødning. Apostelen, som Eng-Brandbæger er opkaldt efter beskyttede heste, og de blev også eksperimentelt medicinerede med afkog lavet af planten. Græssende dyr æder normalt ikke Senecio plante, og med god grund: lige som sine slægtninge, så er Eng-Brandbæger giftig, så det er ikke tilrådeligt at eksperimentere med den som medicin. Den frodigt blomstrende plante er på den anden side et smukt tillæg til haven. Den har også sin plads hos naturelskere: den tiltrækker sommerfugle og andre insekter til at æde dens nektar, og mange fugle kan også lide at æde dens dunede frø.

Af de fire Senecio planter på denne hjemmeside er Eng-Brandbæger den fineste. Senecio cannabifolium, en plante, som stammer fra Sibirien og som har stor lighed med Hamp, er dog i de senere år rykket ud fra blomsterbedene og ud i naturen. Den er næsten 2 meter høj, og den kunne være den næste fremmede art, som tiltrækker sig opmærksomhed i Finland.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!


Ilmaistapahtumamme villiyrteistä keskustakirjasto Oodissa - varaa paikkasi Helmetin sivuilta
Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page