© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Fåblomstret Forglemmigej

Myosotis sparsiflora

  • Familie: Rubladfamilien – Boraginaceae
  • Vækstform: Etårig urt.
  • Højde: 15-35 cm. Stilken er slatten-oprejst, ofte mangegrenet, grenene er slatne, sparsomt hårede.
  • Blomstre: Regelmæssige, omkring 2 mm brede. Blomsterkronen er safirblå, sammenvokset, 5-fliget, tragten har en krans af små udvækster. Blomsterbægeret er sammenvokset, åbent klokkeformet, (dybt) 5-fliget, fligene er smalt trekantede, hårene er krogede ved basen; blomsterbægeret er omkring 7 mm langt i frugt. 5 støvdragere, støvtrådene er samlede med blomsterkronetragten. Støvvejene er sammenvoksede, enkeltgriflede. Blomsterstanden er meget halvskærmet, specielt ved basen, en svikkel bliver klaseformet; lavere del er løvrig. Blomsterstilken hælder nedad efter blomstring.
  • Blade: Vekselstillede. De lavere blade er stænglede, de øvre er ustænglede. Bladene er elliptiske-smalt elliptiske med hele kanter, lodden.
  • Frugt: En 4-delt spaltefrugt. Delfrugten er ægformet, blank, indbuet, omkring 2 mm lang.
  • Vækststeder: Haver, gårdspladser, parker, beboede områder og klippefyldte fremspring.
  • Blomstringstid: Juni-juli.

Forglemmigej er i Finland den mest talrige slægt i sin familie. Der er tilsammen 9 arter og mange flere underarter og former. Myosotis sparsiflora adskiller sig på mange områder fra andre finske forglemmigej arter: den har ofte en slatten stilk og er spinkel, meget sparsomt håret og mangegrenet. Selv i blomstringen er den halvskærmet og langbladet. Når frugten modnes strækker blomsterstænglerne sig og hælder sig samtidig nedad. Saftige udvækster gror på frugtbladene for at tiltrække myrer. Når disse bliver ædt, bliver frugtbladet båret til et nyt vækststed. M. sparsiflora er dog ikke kommet til Finland på ryggen af myrer, den har nok haft brug for menneskelig hjælp. Arten har hovedsagligt spredt sig fra Østeuropa, hvor den sandsynligvis oprindeligt har spredt sig med rejsende til dyrkede marker og beboede områder. Arten kan næsten ikke kaldes ukrudt, fordi den forekommer sporadisk, hovedsagligt i Sydfinland, almindeligvis i fugtige, skyggefulde områder i gamle haver. I sine indfødte vækststeder vokser arten på flodbredder og løvhegn.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!



Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page