© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Fjeld Hønsetarm

Cerastium alpinum

  • Familie: Nellikefamilien – Caryophyllaceae
  • Vækstform: Flerårig urt. Læst duskformede måttelignende stande.
  • Højde: 5-20 cm. Stilken er slapt opadstigende, håret-hårløs.
  • Blomstre: Blomsterkronen er regelmæssig, hvid, omkring 1-2 cm bred; fem kronblade, 9-15 mm lange, omkring 1,5-2 gange så lange som bægerbladene, svagt 2-fligede. 5 bægerblade, tilspidset stumpe, ofte lodne med smalle hindeagtige kanter; blomsterbægerets base er lidt kantet. Almindeligvis 10 støvdragere. Støvvejen er en frugtstand med fem grifler. Blomsterstanden er en 2 grenet kvast, 1-4(-7); dækbladenes hindeagtige kanter er mindst 0,2 brede.
  • Blade: Modsatte, stængelløse. Bladene er (bredt) elliptisk-lancetformede-næsten lineære med hele kanter, hårløse-lige hårede-uldent hårede, ofte også kirtelhårede, almindeligvis ret tynde, sommetider lidt kødfulde.
  • Frugt: Cylindrisk, tilspidsende mod spidsen, buet, 7-16 mm lang kapsel, delt op i 10 fliger.
  • Vækststeder: Klipper, skrænter, lappiske klippesider, grus bakker, højdedrags skråninger, moser, enge, flodbredder, sandbanker, kyster, vejsider.
  • Blomstringstid: Juni-august.

Fjeld Hønsetarm som vokser på serpentinklipper i Kaavi er ekstremt truede, og andre serpentinvariationer i det centrale Lapland er truede.

Fjeld Hønsetarm er en meget forskelligartet plante, som har tre underarter i Finland: ssp. alpinum, ssp. lanatum and ssp. glabratum. De adskiller sig hovedsagligt fra hinanden i mængden af hår og i deres udbredelse. Arterne, som er mest forskellige fra hinanden, ssp. lanatum og ssp. glabratum, er sommetider blevet regnet for hver sin art. Oftest kommer underarterne selv frem, men mellemliggende former er ret almindelige og i blandede stande må grænsen imellem underarterne trækkes ret vilkårligt.

Identifikationsmarkørerne for ssp. alpinum er lige hårede stilke, blade og bægerblade. Den vokser hovedsagligt i højdedragets tundrabælte på tørre enge, buskbevoksede heder og stejle lappiske bredder, men den har også spredt sig til birke og nåleskovsbæltet på højdedraget, hvor den af og til vokser på klippevægge. Den er nem at dyrke og findes sommetider i stenhøje. Dens stilk og blade er tætpakkede med lange, hvide hår, som er en typisk tilpasning hos planter, som trives på tørre, solrige steder. Den vokser ret sjældent i det nordlige Lapland og Kuusamo på klippefremspring og ure, mens en enkeltstående stand er kendt på den sydlige side af Østersøen, nær Tallinn i Estland. Ssp. glabratum er næsten hårløs, og den vokser sjældent sammen med andre underarter – sandsynligvis fordi den foretrækker tydeligt forskellige økologiske forhold. Den foretrækker kalkholdig eller magnesiumrig jord, og vokser hovedsagligt i det lavere alpine tundrabælte. Den kan også findes langt væk fra højdedragene, i det mindste så langt sydpå som det centrale Finland. Uden for sine hovedvækststeder i nord, er planterne næsten uden undtagelse småbladede og sarte og vokser kun på højt alkalisk magnesium silikat. (d.s.s. serpentin).

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!

Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page