© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Fjeldsyre

Oxyria digyna

  • Familie: Skedeknæfamilien – Polygonaceae
  • Højde: 10–30 cm. Stilken er rødlig, alm. bladløs.
  • Blomstre: Det grønlige bloster består af to hvirvler, som er af forskellig størrelse. Segmenterne i indre hvirvel er ca. 2–2.5 mm. lange, oprejste, almindeligvis omvendt ægformede, og udholdende i frugt. Segmenter i ydre hvirvel er ca. 2 mm. lange, spredende og næsten elliptiske. Seks støvdragere. Støvvejen er af to sammenvoksede frugtblade, to grifler.
  • Blade: Langstænglede og hårløse grundbladene er i roset. Bladene er rundlige til nyreformede, kødfulde, rundtakkede (med rundede tænder), grønne eller røde. Stilkbladene mangler almindeligvis eller er enkeltstående. Kræmmerhus af hindeagtige stilkblade, korte, løse, og brune.
  • Frugt: En bredvinget, 3–5 mm. lang nød med rester af støvfang i det spidse hak. Når den er moden, er vingerne dybrødte.
  • Vækststeder: Periodisk oversvømmede steder, alpine enge, flodbredder.
  • Blomstringstid: juni–august.

Der er kun to arter i slægten Oxyria i hele verden. Den anden (O. sinensis) vokser i Himalaya bjergene. Ved den norske kyst er Fjeldsyrepollen fundet i jordlag, som er op til 12,600 år gamle. Derfor må den have været iblandt de første til at følge efter, da gletscherne trak sig tilbage efter istiden. En anden fortolkning er at arten overlevvede istiden i små områder, der ikke var dækket av is.

Fjeldsyren er en spiselig flerårig plante fra den midterste del af den alpine tundra zone. Dens blade smager surt og er rige på C vitaminer. Derfor er den en populær grøntsag blandt samer og eskimoer. Fjeldsyre er frodigest på mest talrig på nitrogenholdig jord da den kan udnytte nitraterne i f.eks. fugleekskrementer når den producerer aminsyrer.

Andre arter i samme familie

Follow us!


Ilmaistapahtumamme villiyrteistä keskustakirjasto Oodissa - varaa paikkasi Helmetin sivuilta
Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page