© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Guld Potentil

Potentilla crantzii

  • Familie: Rosenfamilien – Rosaceae
  • Højde: 5–30 cm.
  • Blomstre: Radiersymmetriske, diameter 15-20 mm. Fem spidse bægerblade. Under bægerbladene er et yderbæger, som består af fem dækblade. Fem lysegule, hakkede kronblade, ofte med en orange plet i basen. Minst ti frie frugtblade. Tyve stilke. Låddent blomsterleje. Blomsterstanden er en halvskærm, 3–10­blomstret halvskærm.
  • Blade: Vekselstillede akselblade, håndfligede. Grundbladene er langstænglede med fem småblade. Stilkbladene er kortstænglede eller stængelløse med tre til fem småblade. Småbladene er omvendt ægformede og lådne på begge sider, bladkanterne er kun tandede nær spidsen. Brede akselblade.
  • Frugt: En oval, mat, let åset nødddefrugt.
  • Vækststeder: Tørre enge, klippefremspring og vejsider i Sydfinland. Flodbredder, tørre enge, bjergenge, frodige bjergheder og klippefremspring i Lapland.
  • Blomstringstid: april–august.

Potentiller (Potentilla spp.) er almindeligvis urter, sommetider små buske. Det er en stor slægt på omkring 500 arter. Potentiller findes på alle kontinenter, men er mest talrige i de temprerede områder på den nordlige halvkugle. Nogle af arterne er blandt de mest primitive i rosenfamilien (Rosaceae), andre er højt specialiserede. Den ældste form, som eksisterede allerede i tertiærtiden var muligvis træagtig. Nogle af busketyperne af Potentilla minder om Jordbær (Fragaria spp.).

Hos den flerårige Guld Potentil har en todelt udbredelse været almindelig sydpå i landet og i Lapland, men sjælden midt imellem. Dette er en varieret art, som trives på giftig, ofte tørvagtig jord, men også på frodige enge eller solrige bakkesider og skovlysninger. I Lapland, er den mest almindelig i tundrabæltet.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!

Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page