© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Hampagtig Hanekro

Galeopsis speciosa

  • Familie: Læbeblomstfamilien – Lamiaceae (Labiatae)
  • Højde: 20–80 cm.
  • Blomstre: Tolæbet blomsterkrone, lådden, 20–35 mm. lang, med 5 sammenvoksede, lysegule kronblade bortset fra midterfligen af den 3-fligede underlæbe, som er violet, bred og bøjet nedad. Overlæben buer udad. Blomsterbægeret er radiersymmetrisk, klokkeformet, af 5 sammenvoksede, lådne bægerblade. Bægerfligerne er slanke, men stive, spidse og ender i et børstehår. Støvvejen er 2 sammenvoksede frugtblade, 4-delt frugtknude, griffelen er enkeltstående, støvfanget er 2-fliget. 4 stilke, hvor 2 er lange, og 2 korte, alle fæstnede til svælget af blomsterkronen.
  • Blade: Modsatstillede, stænglede. Bladene er ægformede, kertespidse, bløde hår og bladkanter med store, spidse tænder.
  • Frugt: En firedelt spaltefrugt. Delfrugten er oval, udfladet og brun. Vækststed: Opdyrket jord, øde jord og vejsider.
  • Blomstringstid: juli-september.

Den Hampagtige Hanekro har de største blomster af Galeopsis aterne, som findes i Finland. Den trives på leret jord, ofte som ukrudt på marker og køkkenhaver. Blomsterne hos denne art er tilpassede til insekter, specielt humlebibestøvning, ved at have et langt kronerør. De skarpe spidser på fligerne på blomsterbægeret gør at de kan hænge fast. Den kan nemt hænge sig fast i dyr eller tøj. På denne måde kan frugten sprede sig effektiv til nye steder. Når det er tørt, kan blomsterbægeret tydeligvis smide frøene fra sig.

Den Hampagtige Hanekro kan adskilles fra Døvnælden (Lamium spp.) på nerverrne i bladene. Den har fjernervede blade, mens Døvnælden har tydelige netnerver. Blomsterstrukturen i disse slægter er også forskellig. Døvnælden har også tolæbet blomsterhoved, men sidefligerne på underlæben er enten små, voksede sammen med midterfligen eller helt væk.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!


Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page