© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Kantet Kohvede

Melampyrum cristatum

  • Familie: Gyvelkvælerfamilien – Orobanchaceae
  • Vækstform: Etårig urt. Halvsnylter.
  • Højde: 15-40 cm. Stilken er ugrenet eller øvre del grenet, korthåret.
  • Blomstre: Monosymmetrisk Blomsterkronen er magenta, sammenvokset, tolæbet, langt rør, omkring 15 mm lang. Røret er almindeligvis buet. Overlæben er hætteformet, med udfladede sider; underlæben er 3-fliget; begge læber er gule. Blomsterbægeret er sammenvokset, 4-fliget. 4 støvdragere. Støvvejen er sat sammen af 2 sammenvoksede frugtblade. Blomsterstanden er tæt, 4-kantet, krydsformet når man ser den fra oven, omkring 3 cm lang afsluttende blomsterstand for enden af stilken og sommetider stilk grene.
  • Blade: Modsatstillede, næsten stængelløse. Bladene er lineære-smalt elliptiske. Blomstens dækblade er delvis rødlig brune, ægformede, hjerteformede i basen, furede, randhåret tandede, spidsen er længere, lineære med hele kanter, skråt nedadgående.
  • Frugt: Elliptisk, flad, omkring 10 mm lang kapsel.
  • Vækststeder: Klippefyldte enge ved bakkesider, tørre krat, vejsider.
  • Blomstringstid: Juli-august.

Kantet Kohvede vokser på enge hvor forskellige slags blomstre tiltrækker insekter. Den rejser sin profil med røde øvre blade. Ved første øjekast kan den i en vis grad forveksles med den lige udseende Ager-Kohvede (M. arvense), selv om den seneres øvre blade er endnu mere slående røde og dens blomsterstand er længere og cylindrisk. Det giver mening at forsøge at tiltrække befrugtere fordi god befrugtning betyder alt for etårige planter som kohveder. Kohvede frø bliver transporteret til nye vækststeder af myrer. Da de æder den bløde olie som sidder fast i den ene ende af frøet bliver det flyttet længere væk fra rødderne af moderplanten. Der er også spidse kirtelhår ved basen af de øvre blade som udskiller nektar og kan på den måde lokke myrer til at åbne kapselfrugten for at få fat på de modne frø. Disse kan sandsynligvis dog ikke siges at være vigtige, fordi myrer kun samler frø systematisk, efter at de er faldet ned på jorden.

Lige som andre kohveder, så er Kantet Kohvede en halvsnylter, dvs. den fordøjer selv, men den suger også næring fra andre planter. Kohveder danner sjældent tætte stande, men i så fald skulle de stjæle næring fra hinanden. Kantet Kohvede er blevet sjældnere i Finland, men planten vokser endnu ret almindelig på Åland og i mindre antal i det sydvestlige Finland og på Rapola bakkerne i Sääksmäki i Häme provinsen.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!


Ilmaistapahtumamme villiyrteistä keskustakirjasto Oodissa - varaa paikkasi Helmetin sivuilta
Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page