© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Kødet Hindeknæ

Spergularia salina

  • Kaldes også: Saltbendel
  • Familie: Nellikefamilien – Caryophyllaceae
  • Vækstform: Kortlivet flerårig plante. Stærk rod.
  • Højde: 5-20 cm. Stilken er slap-opadstigende, mange grenet, træagtig ved basen, hårløs foroven lettere kirtelhåret.
  • Blomstre: Blomsterkronen er regelmæssig, lyserød-hvid, 5-8 mm bred; fem kronblade, 2,5-5 mm lange, omkring samme længde som bægerbladene. 5 bægerblade, elliptiske, stumpe med hindeagtig kant, mørke ved basen. 2-8 støvdragere (af og til 10). Støvvejen er en frugtstand med fem grifler. Blomsterne er for sig selv i aksler.
  • Blade: Modsatte, stængelløse, akselbladede. Bladene er lineære, stumpe, kortspidsede, kødfulde, lysegrønne. Akselbladene er bredt trekantede, hindeagtige, skinnende, sammen i par.
  • Frugt: Ægformet 4-6 mm lang kapsel som deler sig i 3 fliger. Frøet er vinget-vingeløst.
  • Vækststeder: Havkyster, strandenge, små klippeøer, salt land.
  • Blomstringstid: Juni-september.

Kødet Hindeknæ vokser ofte på små klippeåer, på klipper som stikker op af vandet, og også af og til står under vand. Den forankrer sig selv til sprækker i klippen og mellem stene – den har ingen anden mulighed – med sin stærke og dybtrækkende rod. Planten kan modstå vandets kraft, af og til at stå under saltvand. Planten, som ellers er en så svag konkurrent, kan på fastlandet finde et sted at vokse på strandenge ved bunden af mudrede lavninger. Især igennem sommeren, når vandstanden generelt er lavere, dannes bestande af Kødet Hindeknæ på lerholdige og mudrede strande. Arten kan også spredes under den normale vandstand, men disse individer er fortabte om efteråret når vandstanden hæver sig igen. Kødet Hindeknæ trives også på salte havstrande, hvor landet har dårlige drænmuligheder og saltet ikke bliver vasket væk med regnen. Om sommeren kan landet tørre ud og saltindholdet vil vokse til sit tidligere niveau, og sommetider bliver landet hvidt af saltkrystaller. Der er kun få planter, som trives på saltbæltet på stranden, så den lille Kødet Hindeknæ har nok af plads at vokse på. Når indflydelsen af havvand svækkes, er vegetation, som er afhængig af salt for nedgang og forsvinder mens indlandsskove og moser tager over. Kødet Hindeknæ forsvinder hvis saltniveauet bliver for lavt på det øvre delta af strandengen og i bugter og flodmundinger, som har lavt saltindhold. Den kan af og til findes inde i landet, hvor den er den eneste plante, som vokser på syreforgiftet lerjord.

Kødet Hindeknæ blomstre åbner sig kun i solskin. Grønne, uåbnede, selvbestøvende lukkede blomstre kan også findes, og selvbestøvning er nok almindelig. Insektbestøvede planter er ganske vist til, hvilket ses på de eksisterende hybrider af Kødet Hindeknæ. Samtidig kan Kødet Hindeknæ udvikle to slags frø: med og uden hindeagtige kanter, hvoraf den senere spredes bedre med kystvindene.

Man skal være forsigtig med Kødet Hindeknæ fordi Mark Hindeknæ (S. rubra) også kan vokse på samme sted – Kødet Hindeknæ kan på den anden side også vokse inde i landet. Der kan skelnes mellem arterne ved f.eks. at inspicere de hindeagtige akselblade ved basen af bladene. Mark Hindeknæ er også lodnere og blomsterne har flere støvdragere. Selv om Finlands flora er vel kendt, kan især små planter være overraskende: f.eks. er en tredje art af hindeknæ, Vingefrøet Hindeknæ (S. media), for nyligt blevet set vokse på Åland. Dens akselblade ligner Kødet Hindeknæs, men basen af stilken er tydeligt mere træagtig, og dens blomstre har almindeligvis flere støvdragere (8-10).

Andre arter i samme familie

Follow us!

Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page