© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Læge-Alant

Inula helenium

  • Familie: Kurvblomstfamilien – Asteraceae
  • Vækstform: Flerårig urt.
  • Højde: 60-200 cm. Stilken er korthåret, grøn til mørkt rødligbrun.
  • Blomstre: Blomstre fra 6-8 cm brede, enkelt blomsterlignende hoved dækket af dækblade. Hovedets blomstre er gule, strålesmåblomstre er tungelignende; disksmåblomstrene er rørformede og små. 5 støvdragere. Støvvejen er sat sammen af 2 sammenvoksede frugtblade. Dækbladene overlapper i mange rækker, de ydre er løvrige, ægformede, tilbagekrummede, lodne; de indre er hindeagtige, lige. Hovedet er båret i en halvskærm.
  • Blade: Vekselstillede, basalbladene er stænglede, øvre stilkblade er stængelløse, næsten stængelomfattende. Elliptiske blade, op til 70 cm lange basale blade, hjerteformet baseret, tæt tandede, øvre overflade grov, undersiden brun, filtet.
  • Frugt: Børstehåret, glat hårpensel med ugrenede hår på spidsen.
  • Vækststeder: Omkring beboelsesområder, gårdspladser, parker, brakjord, vejsider, markkanter, enge.
  • Blomstringstid: Juli-september.

Læge-Alant ser så eksotisk ud i Finland at man straks mistænker den for at være oprindelig fra et andet land. Igennem den industrielle revolution i Sverige-Finland imod slutningen af det 18’ende århundrede, begyndte en søgen efter nye nytteplanter uden for vores grænser. Læge-Alant var et af disse fund, og den spredtes specielt til sydlige og vestlige Finland. Den østlige del af finsk Kymijoki hørte dengang til Rusland og trangen til at uddanne befolkningen nåede ikke over grænsen. Dette kan stadig ses på den måde Læge-Alant og mange andre nytteplanter spredes: de er hovedsaglig på den vestlige side af Kymijoki. Læge-Alant vokser ikke længere mod nord end Midtfinland. Den er nemmest at finde omkring gamle herregårde og præstegårde. Det er en kraftfuld plante som trives og er i stand til at spredes, selv når den er overladt til sig selv. Læge-Alant er blandt de smukkeste planter og den tiltrækker i overflod af sommerfugle til haven. Planten kan også interessere katte, da det bliver påstået at den har en afslappende virkning på mus.

Læge-Alant var allerede en vigtig medicinplante for de gamle Romere og Grækere. Rodstokke og rødder som blev indsamlet om efteråret blev brugt til at behandle indvoldsorm, lunge og luftvejssygdom og forstyrrelse, katar, til at forbedre fordøjelsen, og som antiseptisk middel til at behandle sår. Plantens tykke rodstok indeholder store mængder af insulin, lige som Skorzonerrod (Scorzonera hispanica), et andet medlem af kurvblomstfamilien. Læge-Alant bliver dyrket for sine rødder, som bliver brugt i køkkenet som en køkkeningrediens til at give smag til snaps. Den aktive ingrediens i roden kan dog give kvalme hvis den bliver indtaget o store mængder. På Balkan og central Europa bliver den stadig dyrket til en hvis grad af samme grund som den blev i middelalderen.

Læge-Alant minder om sin nære europæiske slægtning Tusindstråle (Telekia speciosa). Den er også en stor, gammeldags flerårig plante som har overlevet i måske årtier i gamle haver eller sommetider som en forvildet plante i sydlige Finland. Læge-Alant er dog lodnere, har lidt større blomstre og dens blomstre er klart gule. Tusindstråle foretrækker også fugtig jord, mens tørre, solbeskinnede steder passer Læge-Alant bedst.

Andre arter i samme familie

Follow us!



Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page