Lupinus nootkaensis Lupinus nootkaensis Lupinus nootkaensis

© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Mangebladet Lupin

Lupinus polyphyllus

  • Kaldes også: Regnbuelupin
  • Familie: Ærteblomstfamilien – Fabaceae (Leguminosae)
  • Vækstform: Flerårig urt.
  • Højde: 60-100 cm. Stilken er almindeligvis ugrenet, sommetider grenet når den bliver ældre, glat håret.
  • Blomstre: Blomsterkronen er uregelmæssig, blå-blåligrød eller sommetider lyserød, hvid eller flerfarvet, 12-14 mm lang. 5 kronblade; det oprejste ‘standard’, de to sideblade ‘vingerne’, de to lavere sammenvoksede til at forme ‘kølen’, det samlede udseende er sommerfuglelignende. Blomsterbægeret er tolæbet, overlæben er tydeligt kortere end den nedre. 10 støvdragere, støvtrådene har sammenvoksede baser. Et enkelt frugtblad. Blomsterstanden er en lang, tæt blomsterklase for enden af stilken.
  • Blade: Vekselstillede, langstænglede med akselblade. Bladene har 5 småblade. 9-15 småblade, tilspidsede med hele kanter.
  • Frugt: 2,5-4 cm lang, sparsomt håret, brun, 5-9 frøet bælg.
  • Vækststeder: Haver, vejsider, jernbanedæmninger, brakjord. Også en prydplante.
  • Blomstringstid: Juni-august.

Mangebladet Lupin er ved at blive en så integreret del af sommeren langs vejsider, at det sjældent længere bliver tænkt på den som en fremmed art. Den kommer dog oprindeligt fra bjergene i det vestlige Nordamerika, og kom til Finland som en prydplante i det 19 århundrede. Mange mennesker ville hellere at den aldrig var kommet: Mangebladet Lupin har spredt sig langs motorvejs volde og over brakjord til det punkt, hvor den allerede dækker hele landet. Som en stor plante stiller den mange af vores mindre oprindelige planter i skyggen, danner ringe omkring andre planter som ofte følger dem når det kommer til at udholde tørre perioder, og dens rod led fastgør nitrogen i jorden til dens eget behov. Dens kraftige spredning er allerede ved at udgøre en trussel imod Finlands mindre oprindelige planter. Når naturligt varierede blomster marken er ændret til et hav at violet blå lupiner, begynder man at blive træt af plantens smukke koniske blomsterstand. Lupiner begynder ofte at forekomme i mange farver, men med tiden bliver bestanden blå. Denne ensfarvethed er en genetisk ting: det blåfarvede gen er dominerende.

Mangebladet Lupin er kommet til Finland for at blive, men det kan være muligt at nedsætte hastigheden på dens sejrrige fremmarch. Enkeltstående planter kan graves op og store bestande slået ned. Ved at brække blomsterstanden af før frøene er modne begrænser dens spredning til nye områder. Lupinfrø forbliver levedygtige i årevis, selv århundreder, så udholdenhed er nødvendig for at komme af med etablerede bestande.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!

Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page