© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Ru Bittermælk

Picris hieracioides

  • Familie: Cikoriefamilien – Cichoriaceae
  • Vækstform: Toårig eller sommetider kortlivet flerårig.
  • Højde: 50-80 cm. Stilken er mangegrenet fra toppen, groft håret, blåliggrøn, sommetider blåligrød stribet.
  • Blomstre: Blomsterne er grupperet i et hoved 2,5-3 cm på tværs. Blomsterkronen er gylden gul (ydre overflade af strålesmåblomstre er ofte blåligrød stribet), ofte med et skær af blåligrød, remformet, 5-tandet spids. 5 støvdragere. Støvvejen er sat sammen af 2 sammenvoksede frugtblade. Dækbladene i 1 række, forskellige størrelser, fremstående, smalt lancetformede, stivhårede. De ydre skæl er smalle, lidt spredende. Hovedet er båret i en halvskærmet klase.
  • Blade: Vekselstillede, de laveste blade er stænglede, de øverste stængelomfattende. Bladene er lancetformede-elliptiske, med hele-tandede-snoede kant; med bølget kant.
  • Frugt: Nøddefrugt, fjerlignende hår i spidsen.
  • Vækststeder: Engvolde, tørre enge, brakpløje, levende hegn, parker, jernbanedæmninger, havne, øde land.
  • Blomstringstid: Juli-august.

Ru Bittermælk navn afslører allerede et brugbart identificerings kendetegn: den har en slående lighed med nogle høgeurter, hvilket dens videnskabelige navn hieracioides viser til. Hos høgeurter overlapper dækbladene, som beskytter hovedet, i rækker, men hos bittermælk er de egentlige dækblade i en enkelt række over en mindre ordnet række af kortere dækblade. Som plantens slægtsnavn Picris (betyder bitter på græske) antyder, så smager rødderne meget bittert. Et fuldstændigt unikt kendetegn ved Finlands hovedblomstrede planter er grove hår på deres stilke, hvoraf de fleste har dobbelte kroge på spidsen som små ankre. Det er også en god markør hvor stængelomfattende de øvre stilkblade er.

Ru Bittermælk er et skoleeksempel på en plante som grundigt har udnytter svedjebrugskulturen. Østfinlands udstrakte svedjebrug har efterladt arven af høgeurt og bittermælk, som nu er etablerede fremmede. Den har spredt sig vest fra sit udbredelsesområde i det mindste delvis med svedjebrugskulturen, men bliver brat sjælden uden for sit hovedområde. Den vestligste etablerede bestand er i Lohja-Vihti området i Sydfinland og Vammala. Der er tilfældige bestande i den Botniske Bugt. Ru Bittermælk er blevet sjældnere de sidste årtier i mange af sine etablerede vækststeder, selv om den ikke er truet endnu. Da svedjebrugsgrøfter bliver overdækkede, er Ru Bittermælks tid dog ved at komme til en afslutning. Den er i stand til at holde stand i krat og selv i skyggen af unge skove, men kun som en ynkelig bladroset – den er ikke i stand til at producere frø. Ru Bittermælks sidste tilflugtssteder er let opfyldte vejsidekanter og skråninger.

Andre arter i samme familie

Follow us!



Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page