Galeopsis bifida & Galeopsis speciosa Til venstre Hanekro, til højre Døvnælde

© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Skovhanekro

Galeopsis bifida

  • Familie: Læbeblomstfamilien – Lamiaceae (Labiatae)
  • Højde: 20–70 cm.
  • Blomstre: Blomsterkronen er tolæbet og lådden, alm. mindre end 15 mm. lang, af 5 sammenvoksede kronblade, som er gulhvide eller lyserøde, midterfligen på underlæben har smalle skælkanter. Midterfligen på den 3-fligede underlæbe buer ofte udad og er tydeligt længere end bred, med hakket spids. Overlæben buer udad. Blomsterbægeret er radiersymmetrisk, klokkeformet, af 5 sammenvoksede, lådne bægerblade. Bægerfligerne er slanke, men stive, spidse og ender i et børstehår, ydre overflade med spidse kirtelhår. Støvvejen er 2 sammenvoksede frugtblade, frugtknuden er 4-delt, griffelen er enkeltstående, støvfanget er 2-fliget. 4 Stilke, hvor 2 er lange og 2 korte, alle fastgjort til svælget af blomsterkronen.
  • Blade: Modsatstillede, stænglede. Bladene er ægformede til elliptiske, der løber ud i en spids, blødhårede, ofte også med kirtelhår forneden, kanterne har lange skarpe tænder.
  • Frugt: En firedelt spaltefrugt. Delfrugten er lidt udfladet, brun.
  • Vækststeder: Opdyrket jord, øde jord, vejsider, skovlysninger, strande, strandbredder, og andre åbne vækststeder.
  • Blomstringstid: juli-september.

Racen Blind Hanekro, som bliver regnet for oprindelig i Finland, adskiller sig fra den ukrudtsagtige stamme ved at have en cremefarvet blomsterkrone. Den gror ofte på strande, selv på de ydre øgrupper, men kan også invadere opdyrket jord. Disse er de eneste arter af Galeopsis, som er oprindelige i Finland. Dens frugter spredes almindeligvis til nye steder med dyr, enten ved at hænge sig i pelsen eller gennem fordøjelseskanalen.

Skovhanekroen er selvbestøvende lige som den vellignende Almindelig Hanekro (G. tetrahit). De to arter kan adskilles f.eks. på blomsterkronen. Midterfligen på underlæben på Skovhanekro er hakket og tydeligt længere end bred. Stængelledene på stilken er almindeligvis meget lådne over det hele. Under ledene er der spidse kirtelhår, eller de kan mangle. Stængelledene på den Almindelige Hanekro er korthårede på den nedre halvdel, og kirtelhårene under ledene er røde i spidsen.

Hanekroer kan adskilles fra Tvetand (Lamium spp.) på nerverne i bladene. De har fjernervede blade, mens Tvetand tydelig er netnervet. Blomsterstrukturen på disse arter adskiller sig også. Tvetand har også en tolæbet blomsterkrone, men sidefligerne på underlæben er enten små, sammenvoksede med midterfligen eller fraværende.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!



Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page