© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Slangeurt

Bistorta officinalis

  • Latinsk synonym: Polygonum bistorta, Persicaria officinalis, Persicaria bistorta
  • Familie: Skedeknæfamilien – Polygonaceae
  • Højde: 20–80 cm. Oprejst stilk, ugrenet, glat.
  • Blomstre: Radiersymmetriske, ca. 4–5 mm. lange. Bloster består af 5 lyserøde segmenter, der er sammenvoksede i basen. 8 Støvdragere. Støvvejen er formet af 3 sammenvoksede frugtblade. 3 frie grifler. Blomsterstanden er et aks.
  • Blade: Vekselstillede, alm. hårløse. Stængelen på de laveste blade er lang og vinget, bladene 5–20 cm. lange, ægformede, med rundet eller hjertelignende base og stump spids. Øvre blade er stængelløse og stilkomklamrende, bladene er næsten trekantede, tilspidsede. Akselbladenene er vokset sammen til et stilkindkapslende kræmmerhus.
  • Frugt: En sort, lidt udfladet, 4–5 mm. blank nød.
  • Vækststeder: Parker, gårdspladser, fugtige enge, frodige skovklædte sumpe.
  • Blomstringstid: juni-juli.

Slangeurten er en flerårig plante, som ofte bliver benyttet som prydplante. Den kan være en arkeofyt i Loimaa (Det finske fastland), hvor den er beskyttet. Også i Ruissalo, Turku er der en forholdsvis gammel forekomst. Man ved ikke hvordan planten kom til Finland. De fleste steder er den sandsynligvis en naturaliseret forvildet plante fra haver. Pollen fra denne art er dog fundet i Sydfinland fra lerlag, som er formet i slutningen af istiden.

Som det videnskabelige navn antyder (bistorta, Latin for “to gange snoet”) har denne plante en snoet rodstok. Dette forklarer også navnet Slangeurt.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!


Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page