Lupinus luteus Lupinus luteus Lupinus albus

© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Smalbladet Lupin

Lupinus angustifolius

  • Familie: Ærteblomstfamilien – Fabaceae (Leguminosae)
  • Vækstform: Etårig urt.
  • Højde: 30-60 cm. Stilken er glat behåret.
  • Blomstre: Blomsterkronen er uregelmæssig, klart lyst blå eller sommetider hvid, 11-13 mm lang. 5 kronblade; det oprejste ‘standard’, de to sideblade ‘vingerne’, de to lavere sammenvoksede til at forme ‘kølen’, det samlede udseende er sommerfuglelignende. Blomsterbægeret er tolæbet, overlæben er tydeligt kortere end den nedre, dybt fliget. 10 støvdragere, støvtrådene har sammenvoksede baser. Et enkelt frugtblad. Blomsterstanden er en lang blomsterklase for enden af stilken.
  • Blade: Vekselstillede, langstænglede med akselblade. Bladene har 5 småblade. 7-9 småblade, smalt lineære, stumpe med hele kanter.
  • Frugt: 4-6 cm lang, korthåret, gullig brun-sort, 4-6 frøet bælg.
  • Vækststeder: Marker, haver, vejsider, øde jord, havne. Sommetider en prydplante.
  • Blomstringstid: Juni-juli.

Smalbladet Lupins navn kommer fra det latinske ord Lupus, som betyder ‘ulv’, som den gamle botaniker Plinius sammenlignede den grådigt spredende plante med. Han snakkede om Sydeuropæiske etårige arter inklusive Smalbladet Lupin. De har en tusindårig historie som jordforbedrende, foder og næringsplanter i Middelhavsområdet. I det finske klima er de ikke i stand til at modne deres frø, men man har forsøgt at gøre brug af den som organisk grøn gødning. I Rusland er lupinfrø længe blevet brugt som en almindelig erstatning for kaffe og denne vane er også kommet til Ladoga Karelia, som plejede at være en del af Finland. Dens gamle navn, som betyder kaffebønne og kaffelupin, er et minde om dette. Især under første verdenskrig var tyskerne meget aktive i at eksperimentere med Smalbladet Lupins nyttige indhold og de lage mærke til dens store potentiale. Der en historie om en lupin middag, som blev afholdt i Hamburg i 1918 hvor al maden – suppen, stegen, margarine og ost, så vel som aperitiffer og kaffen bagefter – var lavet af Lupin.

I dag bliver Smalbladet Lupin i Finland hovedsagligt dyrket som en prydplante, som af og til forvilder sig og kan gro på forskellig slags øde jord. Dens småblade er tydeligt smallere end dens slægtnings Mangebladet Lupin (L. polyphyllus). Gul Lupin (L. luteus) og Hvid Lupin (L. albus) findes hovedsagligt i blomsterbede og af og til i naturen – de kan sommetider findes voksende på øde jord og nær losseområder. Deres blomstre danner en lidt mere kompakt blomsterklase end Mangebladet Lupin.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!

Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page