Potentilla nivea ssp. chamissonis Potentilla nivea ssp. chamissonis Potentilla nivea ssp. chamissonis

© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Snehvid Potentil

Potentilla nivea

  • Familie: Rosenfamilien – Rosaceae
  • Vækstform: Flerårig urt. Producerer rodstokke.
  • Højde: 5-20 cm (ssp. nivea) eller 15-30 cm (ssp. chamissonis). Stilken er opadstigende, lodden, ofte rødlig.
  • Blomstre: Blomsterkronen er regelmæssig, gul, 1-2 cm bred; 5 kronblade, 6-9 mm lange, lidt længere end fligerne på blomsterbægeret. Blomsterbægeret er 5-fliget; med bibæger. 10-30 støvdragere. Støvvejene er enkeltstående, mange støvveje. Blomsterstanden er en smal 2-8-blomstret halvskærm.
  • Blade: Vekselstillede, basalbladene er langstænglede, stilkbladene er kortstilkede-stængelløse, akselbladede. 3 småblade (sommetider 5), det afsluttende småblad er sommetider stænglet (ssp. chamissonis). Småbladene er elliptiske-spadeformede, med korte og stumpe tænder til basen, 9-13 tænder (ssp. nivea) eller med lange og tilspidsede tænder, 5-9 tænder (ssp. chamissonis), grønne på spidsen, undersiden er tæt hvidhåret.
  • Frugt: Blomsterlejet har mange grundt spidsede nøddefrugter.
  • Vækststeder: Klippefremspring på højdedrag og i kløfter, klippeskrænter, stejle lappiske klipper, ure.
  • Blomstringstid: Juli-august.

Snehvid Potentil er beskyttet over hele Finland.

Snehvid Potentil vokser i to områder i Finland: den vokser på den nordlige lappiske højdedragstundra, men der er også adskilte bestande på kløftevægge i Kuusamo. Efter istiden fulgte Snehvid Potentil, sammen med andre planter, isen da den trak sig tilbage og den fandt sig et hjem på jorden som kom frem under isdækket. Da skove og moser tog over efter istiden flygtede planten nordpå og har i syd kun overlevet på specielt passende steder. Væggene og kløfterne i Oulanka og Kitka floddalene har givet et tilflugtssted for et antal sjældne planter som levende minder om en tid, hvor hele landet var tundra for omkring ti tusind år siden.

Snehvid Potentil formerer sig ukønnet dvs. fra frø, men uden befrugtning, så efterkommerne ligner alle moderplanten. Det er typisk for planter, som formerer sig ukønnet, at der er mange slægter med kun lettere forskelle, dvs. mikroarter. Snehvid Potentil bliver sommetider delt op i et antal af arter, men i dag bliver mikroarter anset for at være underarter.

Den brede underart (ssp. nivea) vokser i kløfterne i Kuusamo, tæt på Takkaselkä højdedraget, det store Käsivarsi højdedrag, og i floddalene ved Kevojokifloden i Utsjoki. Ssp. chamissonis vokser i Kuusamo, på adskillige steder på Käsivarsi højdedraget og i Utsjoki. Ssp. nivea er den mindre af de to og dens bladstilke er dunhårede. Dens småblade er også tydeligt bredere elliptiske, med flere og stumpere tænder. Begge underarter vokser sommetider side om side. Det kan sommetider være svært at skelne imellem de to underarter fordi de har træk fra både (ssp. nivea) og (ssp. chamissonis). Guld Potentil (P. crantzii), som er meget mere almindelig på de samme steder, er ikke filtet håret på undersiden.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!


Ilmaistapahtumamme villiyrteistä keskustakirjasto Oodissa - varaa paikkasi Helmetin sivuilta
Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page