Helianthus pauciflorus Helianthus pauciflorus Helianthus pauciflorus Helianthus petiolaris Helianthus petiolaris Helianthus petiolaris Helianthus tuberosus Helianthus tuberosus Helianthus tuberosus

© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Solsikke

Helianthus annuus

  • Familie: Kurvblomstfamilien – Asteraceae
  • Vækstform: Etårig urt.
  • Højde: Op til 3 m. Stilken er ugrenet, grov-blødhåret.
  • Blomstre: Blomstre fra 5-40 cm brede, enkelt blomsterlignende hoved dækket af dækblade. Hovedets strålesmåblomstre er gule, tungelignende; disksmåblomstrene er brunliggule, rørformede og små. 5 støvdragere. Støvvejen er sat sammen af 2 sammenvoksede frugtblade. Dækblade i 2 rækker, løvrige, ægformede, tilspidsede. Hovedet er almindeligvis enkeltstående, snart nikkende.
  • Blade: De lavere modsatstillede, øvre vekselstillede, stænglede. Bladene er almindeligvis bredt ægformede, 10-40 cm lange, i det mindste hjertebaseret længere nede, stortandede.
  • Frugt: Lang, flad-oval, lettere vinklet, blødt håret-næsten glat hårpensel, almindeligvis med 2 tilintetgørende børstehår i spidsen.
  • Vækststeder: Havne, jernbanepladser, let bevoksede fuglefodringssteder, brakjord, affaldspladser, sommetider havstrande. Også en prydplante og nytteplante.
  • Blomstringstid: August-september.

Solsikke er oprindelig i den sydvestlige del af USA, omkring New Mexico området. Den er måske fuldstændig forsvundet som en vild plante på grund af krydsbestøvning, men den har spredt sig med mennesker over hele verden. Solsikken er en mangfoldig plante som indianerne lærte at gøre brug af for 2-3000 år siden. Frøene bliver f.eks. brugt i müesli, brøddej, yoghurt og grød, og de indeholder halvdelen af deres vægt i sund solsikkeolie, som kan bruges til madlavningsolie og i margarineindustrien. Lavere udviklingstrin bliver benyttet i maling, linolie, maskinolie og belysning.

Solsikker kan vokse til forbavsende højder og er et smukt tillæg til haver og altaner. Deres store hoved vender sig yndefuldt igennem dagen, hvor den følger solen og tiltrækker et bredt spektrum af liv til deres rigelige omsorg. Sommerfugle suger dens nektar, mens hummelbier og honningbier samler pollen. Blomsterne tiltrækker også mange slags rovinsekter, som kontrollerer antallet af bladlus og andre skadedyr i nærheden. Solsikker som bliver stående vinteren over giver føde til fugle, som æder deres frø.

Solsikker som vokser vildt i Finland er almindeligvis spredt ud af frøblandinger, som bliver lagt ud til fugle at æde om vinteren. Renovation spreder frøene til affaldspladser og vejsider, og rydning av jord, grus og sne fra byernes veje spiller også en rolle i transport af frø. Hårpensler, som ender i vand kan rejse lange afstande; de er i stand til at flyde i uger på enden. Nogle finske Solsikker er kommet lige fra Nordamerika i uvasket majs og sojabønner. Solsikker i Finland har almindeligvis ikke tid nok til at frøene kan modnes før vinteren sætter ind, så frøene må importeres hvert år.

Når folk snakker om Solsikker tænker de næsten altid på Almindelig Solsikke, slev om der er mange andre arter. Den Solsikke, som er mest almindelig i finske haver er Prærie-Solsikke (H. x laetiflorus), en næsten oprindelig variant, som er en udholdende naturlig hybrid af to arter, som kan overleve i lang tid i gamle haver. En af Prærie-Solsikkes forældreplanter er Jordskokker (H. tuberosus) som bliver dyrket for sine knolde og som også er medlem af solsikkeslægten.

Andre arter i samme familie

Follow us!



Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page