© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Stolthenriks Gåsefod

Blitum bonus-henricus

  • Latinsk synonym: Chenopodium bonus-henricus
  • Familie: Amarantfamilien – Amaranthaceae
  • Højde: 15–70 cm. Oprejst stilk, tyk, næsten ikke-grenede-ugrenede, ofte klæbrig.
  • Blomstre: Almindeligvis radiersymmetriske, små. Bloster består af tre til fem grønne segmenter som er vokset sammen i basen. De fleste blomstre er i toppen af stilken i en tæt, bladløs, konisk gruppe af tætte klynger. to til fem støvdragere. Frugtbladene er sammenvoksede, støvvejen er 2-3-griflet.
  • Blade: Vekselstillede, langstænglede. bladene er trekantede, ofte spydbladede, med hele kanter og tilspidsende.
  • Frugt: En nøddefrugt.
  • Vækststeder: Haver, gårdspladser, gamle ruiner, græs. Nu og da på havne og omkring møller.
  • Blomstringstid: (maj-)juni-juli.

Arter inden for slægten Chenopodium er vanskelige at adskille. De har ofte adskillige varianter, hvis identifikation almindeligvis kræver et mikroskop. Et af det vigtigste kendetegn at adskille dem efter, er opbygningen af frøskallen. Slægten bliver let blandet sammen med mælder (Atriplex spp.). Men den senere har enkønnede blomstre og karakteristiske frugtindkapslende dækblade.

Stolthenriks Gåsefod er flerårig plante, ulig andre Chenopodium arter. Den bliver sat i forbindelse med gammel opdyrkning. den kan best adskilles fra dens nære slægtninge på de langstænglede, trekantede blade og lange, piglignende blomsterstande. Stilken er ofte klæbrig, og kirtelhårene er stænglede. Med hjælp af den energi, som er lagret i dens tykke, flerårige planterod, udvikler Stolthenriks Gåsefod kødfulde blade, som er blevet brugt som spinat.

Den er også blevet brugt som urtemedicin til at lindre mavepine. Det specifikke tilnavn bonus­-henricus kommer fra den Centraleuropæiske hedenske alf ‘Guter Heinrich’, mere end fra den engelske konge.

Andre arter i samme familie

Follow us!

Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page