© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Stor Ridderspore

Delphinium elatum

  • Familie: Ranunkelfamilien – Ranunculaceae
  • Vækstform: Flerårig urt.
  • Højde: 50-150 cm. Stilken er glat, eller øvre del er sparsomt håret, blågrå.
  • Blomstre: Uregelmæssigt bloster, almindeligvis blå (der er adskillige forskelligfarvede dyrkede varianter), 15-30 mm på tværs. 5 bægerblade, minder om kronblade, de øverste er sporede, sporen er 12-20 mm lang. 4 kronblade, hvor 2 er nektarudskillende sterile støvdragere, 2 rudimentære, sortblå.. 8 støvdragere. Støvvejene er enkeltstående, 2 støvveje. Blomsterstanden er grenet-ugrenet, ret halvskærmet blomsterklase.
  • Blade: Vekselstillede langs stilken, stænglede. Bladene er næsten lige brede som lange med håndformede årer, glatte-sparsomt hårede, hjerteformede i basen, 3-5-fligede, fligerne er brede, tilspidsede, dobbeltfligede-savtakkede.
  • Frugt: 14-20 mm lang bælgkapsel, hvor 3 er sammen.
  • Vækststeder: Gårdspladser, vejsider, bredder og skove nær beboelsesområder. Prydplante, sommetider vild.
  • Blomstringstid: Juli-august.

Stor Ridderspores Families videnskabelige navn Delphinium går helt tilbage i historien: det blev brugt første gang som navn for arten i det første århundrede efter kristi fødsel, i en bog af den græske læge og botaniker Pedanios. Måske syntes man at blomstens knop på en måde lignede en delfin. Plantefamilien er siden blevet sat i forbindelse med riddere på mange sprog. Navnet kommer sandsynligvis fra blomstens spore, som har set ud som sporerne som ridderne brugte når de red på deres heste i de dage. Mange af varianterne af Stor Ridderspore som er populære som prydplanter har fået navne lige fra historierne om Kong Arthur og Ridderne af det runde bord.

Ridderspores udbredelsesområde udgør overraskende en stor del af den nordlige halvkugle, og kun i Afrika har nogle få arter spredt sig syd for ækvator. Der vokser tredive arter i Europa, av dem vokser kun Stor Ridderspore i Finland. Det naturlige udbredelsesområde begynder i Aunus regionen i det østlige Karelia og dækker europæisk Rusland og Sibiriens løvskove og fugtige enge så vel som centraleuropæiske høje bjergkæder. Dens meget forskelligartede og forskellige udbredelsesområder kan afgrænses på antallet af underarter og varianter. I Finland bliver arten generelt dyrket i haver, og den kan især findes som en rest tæt på gamle landlige haver, især mod nord. Som gamle oprindelige varianter enten er rå naturlige former eller kun er blevet lettere forædlet, så kan de overleve længe uden pasning eller omhu. Hoveddelen af Stor Ridderspore som nu bliver dyrket som prydplanter er hybrider, og deres efterkommere er resultat af dyrkning. De hører til den flerårige elite, men de er for krævende med hensyn til vækststeder og omhu til at overleve på de Finske vidder.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!


Ilmaistapahtumamme villiyrteistä keskustakirjasto Oodissa - varaa paikkasi Helmetin sivuilta
Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page