© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Strand-Rødtop

Odontites litoralis

  • Familie: Gyvelkvælerfamilien – Orobanchaceae
  • Vækstform: Etårig urt. Lille pælerod. Halvsnylter.
  • Højde: 10-25 cm. Stilken er blødt 4-kantet, ret sparsomt finthåret, beskidt brun eller grøn; almindeligvis ugrenet eller sommetider er øvre del sparsomt kortgrenet, grenene er ret oprejst, oftest blomsterløse.
  • Blomstre: Blomsterkronen er monosymmetrisk, rød, omkring 10 mm lang, sammenvokset, tolæbet, med langt rør, lodden. Overlæben har hele kanter eller er grundt hakket, udadbuet i spidsen; underlæben er 3-fliget, midterfligen har hakket spids, sidefligerne har rundet spids. Blomsterbægeret er bredt klokkeformet, 4-fliget, fligerne er ligesidet trekantede, ret stumpe. 4 støvdragere. —støvvejen er sammenvokset, enkeltgriflet, kroppen er almindeligvis dækket af blomsterkronens overlæbe. Blomsterstanden er ensidet, i begyndelsen et lettere nikkende endeaks.
  • Blade: Modsatstillede, stængelløse, almindeligvis lidt kortere end stilkleddene. Bladene er smalt elliptiske-smalt ægformede, stump spids, grundt tandede, kødfulde. Kimblad er ofte stadig tilbage gennem blomstringstiden.
  • Frugt: Elliptisk, lodden, 7-9 mm lang kapsel, længere end blomsterbægeret, splitter sig langs langsgående spalteåbninger.
  • Vækststeder: Enge ved havkyster, grusede og klippefyldte kyster.
  • Blomstringstid: Juli-august.

Strand-Rødtop vokser almindeligvis på den lavere og midterste del af enge ved havet, og som sommetider bliver dækket af havvand. Den er i stand til at holde stand blandt andre hø og græsarter i en lettere overgroet vegetation. Strand-Rødtop kræver ledsagerarter: lige som andre medlemmer af slægten samler den ikke al sin næring selv, men stjæler ekstra fra andre planter. Eftersom Strand-Rødtop altså samler næring selv og kun supplerer sine ressourcer ved at stjæle bliver den kaldt en halvsnylter i modsætning til en snylter, som tager hele sin næring fra andre planter.

Strand-Rødtop er knyttet til østersøområdet, som er det eneste sted i verden, hvor den kan vokse. I Finland har den delt sig op i to underarter. Underarten litoralis er almindeligvis ugrenet eller i det mindste meget lidt grenet, og den vokser over næsten hele østersøområdet. Dens hele stilk er rødlig og blomsterne er mørkerøde. Underarten fennicus vokser rundt om Finske Bugt og er mere overdådigt grenet. Den er ikke så tydeligt rød og blomsterne har også et lysere skær af rødt.

Strand-Rødtop, især ssp. fennicus har en ret generel lighed med Høst-Rødtop (O. vulgaris). På enge ved havet kan arterne også vokse side og side. Blomstrende Strand-Rødtops støvvejs stilk stikker tydeligt frem fra blomsterkronen, og efter blomstringen er kapselen omkring lige så lang som blomsterbægeret. Blomsterløse stilke kan også genkendes på de lasede spidser på bladene.

Andre arter i samme familie

Follow us!



Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page