Myosotis laxa ssp. baltica Myosotis laxa ssp. baltica Myosotis laxa ssp. baltica

© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Sump Forglemmigej

Myosotis laxa

  • Familie: Rubladfamilien – Boraginaceae
  • Højde: 10–40 cm.
  • Blomstre: Radiersymmetriske (regelmæssige), støvknappen er femdelt. Blomsterkronen er sammenvokset, næsten hjulformet, lyseblå. Blomsterbægeret er sammenvokset, klokkeformet, med næsten trekantede fliger og blødhåret. Støvvejen er af to sammenvoksede frugtblade. Fem stilke. Blomsterstanden en svikkel.
  • Blade: Vekselstillede. Grundbladene er kortstænglede, stængelen er vinget. Bladene er næsten elliptiske til lanselignende, med rundet spids. Stilkbladene er næsten stængelløse, sommetider spidse. Alle bladene er næsten hårløse forneden, øvre side har udspredte hår.
  • Frugt: En firedelt spaltefrugt. Smånødder er lettere udfladede, kerteformede, brune og blanke.
  • Vækststeder: Strande, grøfter, fugtige enge. Sommetider under vand i åer.
  • Blomstringstid: juni–august.

Forglemmigej (Myosotis spp.) er lavvoksne, hårede urter. De har himmelblå blomster i en såkaldt svikkel. Andre kendetegn er ubladede blomsterstande og bløde, hårløse smånødder. Slægten omfatter 50 arter (hvor 10 er i Finland). Slægtsnavnet Myosotis er græsk og betyder “muse ører”. Navnet kommer af det lådne, rundede blad.

Sump Forglemmigej er almindeligvis toårig og oprejst. Den foretrækker steder, hvor der er åbninger i plantedækket. Den foretrækker også nitrogenholdige dynger af dødt rådnende plantemateriale ved vand. Sump Forglemmigej kan forveksles med Eng Forglemmigej (M. scorpioides) hvor den forrige adskiller sig ved at mangle rodstok, have mindre blomstre og cylindrisk, blødhåret stilk.

Ved de Finske kyster forekommmer en underart af Sump Forglemmigej (ssp. baltica) som er en etårig plante og har opstigende eller liggende stilke. Den er kun almindelig på Åland og i Sydvestfinland, hovedsaglig i øgrupperne, hvor den gror på strandenge eller imellem klipper.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!



Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page