© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Takkelap

Bunias orientalis

  • Familie: Korsblomstfamilien – Brassicaceae (Cruciferae)
  • Højde: 60–100 cm.
  • Blomstre: Radiersymmetriske (regelmæssige). Fire gule kronblade, 4–7 mm. lange. Fire bægerblade, grønlige, klart kortere end kronblade. Støvvejen er af to sammenvoksede frugtblade. Seks stilke, to of dem er korte, fire lange.
  • Blade: Vekselstillede. Rosetbladene er stænglede. Bladene er elliptiske, lådne, stortandede, fjerfligede ved basen. Stilkbladene er stængelløse eller kortstænglede, næsten elliptiske, og stortandede.
  • Frugt: En 7–9 mm. lang bælg, delt i to af en hindeagtig væg. Kuglerund til skråt nyreformede, udfladet med spejlsymmetrisklig åset overflade, hård, ikke spaltet, en- eller tofrøet. Stængelen er udspredt, 1–2 cm. lang. De brune frø er snoede.
  • Vækststeder: Vejsider, byer, landsbyer, møller, kvægfolde og gamle barakker.
  • Blomstringstid: juni–juli.

Takkelap er en toårig eller flerårig plante, som er kommet til Finland med kvægfoder fra øst. Den blev først set her i midten af 19’ende århundrede.

I Rusland og Sverige er planten blevet en problematisk ukrudtsplante i dyrkningen, men i Finland har den aldrig etableret sig på marker. I sit første år vokser Takkelapfrøet til en stiv pælerod, som giver vækst til blomstrende stilke i den følgende sæson. Roden kan nå ned til 1.6 meter. Brudstykker af roden kan producere nye skud og udvikle sig til nye planter.

Takkelap foretrækker muldet og ret fugtig jord. En af de frodigeste finske forekomster af denne art florerer på voldene på Suomenlinnafortet i Helsinki. Takkelap spredes hovedsageligt ved sine levedygtige frø. Vintervinde spreder dem effektivt langs sneoverfladen. Blomsterne hos Takkelap har en genkendelig sød lugt.

Andre arter i samme familie

Follow us!


Ilmaistapahtumamme villiyrteistä keskustakirjasto Oodissa - varaa paikkasi Helmetin sivuilta
Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page