© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Tykbladet Fladstjerne

Stellaria crassifolia

  • Familie: Nellikefamilien – Caryophyllaceae
  • Vækstform: Flerårig urt. Sommetider løst dusket.
  • Højde: 10-25 cm. Stilken er slap (var. minor) eller opadstigende-oprejst (var. paludosa), sparsomt grenet, hårløs. Sommetider med yngleknopper.
  • Blomstre: Blomsterkronen er regelmæssig, hvid, 5-8 mm bred; 5 kronblade, omkring 4 mm lange, lidt længere end bægerbladene, dybt 2-fliget. 5 bægerblade, hårløse med hindeagtige kanter. 10 støvdragere. Støvvejen er en frugtstand med fem grifler. Blomsterstanden sparsomme blomstre er enkeltstående; dækbladene er grønne, hårløse.
  • Blade: Modsatte, stængelløse. Bladene er smalt ægformede-lancetformede-elliptiske, ret tykke, hårløse med hele kanter, grønne.
  • Frugt: Ægformet, lysebrun-mørkebrun, 4-5 mm lang kapsel, som deler sig i 6 fliger.
  • Vækststeder: Hegn, engmoser, enge, bække, enge ved sø kanter, som kan blive udsat for oversvømmelse, tangvolde ved havkyster.
  • Blomstringstid: Juli-august.

De finske vækststeder for Tykbladet Fladstjerne mest almindelige form, (var. paludosa), strækker sig fra sydlige Österbotten og Kainuu til steder mod nord langs den Botniske Bugt og centrale Lapland. Den bliver trukket imod de mest næringsrige områder af enge ved strande, som sommetider bliver oversvømmede – det er meningsløst at søge efter den på den golde øgruppe. Inde i landet vokser arten på næringsrige bredder ved bække og over alt på engene, som er tilbage i det nordlige Finland. Artens foretrukne næringsrige birkeskove er forsvundet på grund af en hurtig forøgelse af dræningsgrøfter. Tykbladet Fladstjerne (var. paludosa) menes at have spredt sig til Finland efter Istiden fra øst og nord. Arten spreder sig ikke kun med frø, men også med yngleknopper, som forekommer i dens akselblade og som skyder om efteråret.

På sine hovedvækststeder i nord, er en separat kystform af Tykbladet Fladstjerne (var. minor), som vokser langs kysten af Botniske Bugt. Den er ekstremt truet. Sammenlignet med sine nordlige slægtninge er de sydlige planter slappere, mere duskede, og de har smallere blade og mindre blomstre. Tykbladet Fladstjerne (var. minor) vokser i Finland langs de nordligste dele af Østersøen, og den er sandsynligvis kommet fra den modsatte kyst i Estland. Dens typiske vækststed er rådnende, nitrogenholdige volde af tang. Eutrofikationen af Østersøen ændrer fugtigheden på kysten og nedgangen af græs på kysten kaster en skygge over fremtidsudsigterne for arten. Selv om der ikke er noget umiddelbar trussel, så kan en tilfældig faktor altid besegle skæbnen for en lille bestand. Sandsynligvis har ingen slået fast om minor varianten vokser blandt bestande af Tykbladet Fladstjerne i nord.

Ranke Fladstjerne (S. humifusa)vokser også tilfældigt langs kysten af Botniske Bugt, sandsynligvis efter at have spredt sig dertil med fugle på træk. Et godt skelnende kendetegn er Ranke Fladstjernes ofte kun enblomstrede stilk, dens tydeligt store blomstre, dens stumpe bægerblade, og de kortere stængelled på stilken.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!


Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page