Potentilla subarenaria Potentilla subarenaria Potentilla subarenaria

© Copyright: Billeder: Jouko Lehmuskallio.
All rights reserved.

Vår-Potentil

Potentilla verna

  • Synonym: Potentilla tabernaemontani
  • Familie: Rosenfamilien – Rosaceae
  • Vækstform: Flerårig urt.
  • Højde: 5-10 cm. Stilken er slatten-opadstigende, krybende, rodslående, lodden, ofte rødlig. Ofte måtteformende, danner stande.
  • Blomstre: Blomsterkronen er regelmæssig, lyst gul, 10-15 mm bred; 5 kronblade, 6-10 mm lange, længere end bægerbladene. Blomsterbægeret er 5-fliget, med bibæger, bibægerets flige er korte og brede. 10-30 støvdragere. Støvvejene er enkeltstående, mange støvveje. Blomsterne er enkeltstående eller i en ret sparsom halvskærm.
  • Blade: Vekselstillede, stænglede, med akselblade. 5 småblade på basalbladene, 3 på stilkbladene. Småbladene er spadeformede med kanter som kun er tandede i spidsen, hårløse ovenpå, mørkegrønne, undersiden er lodden, hårene er enkeltstående. Akselbladene er lineære med tilspidset spids.
  • Frugt: Blomsterlejet har mange grundt spidsede nøddefrugter.
  • Vækststeder: Tørre enge, klippefremspring, græsgange.
  • Blomstringstid: Maj-juni.

Vår-Potentil er en truet art og er beskyttet over hele Finland, også Åland.

Vår-Potentil menes at være kommet til Finland for længe siden med oldtidens bosættere fordi bestandene ligger tæt på gamle vandveje og at arten i dag ofte vokser tæt på menneskelig aktivitet. Vår-Potentil vokser på 16 steder i Åland i Eckerö distriktet, Sund, Jomala og Lemland. Finlands karplanter er ret vel kendte, så opdagelsen i 1985 af den eneste bestand af Vår-Potentil som man ved eksisterer på fastlandet var en stor overraskelse.

Vår-Potentil er en svag konkurrent og lider under overbefolkning. På mange af dens vækststeder er det den tynde jord, tørheden eller konstant græsning, som holder anden vegetation nede. Artens finske bestand er sandsynligvis tilbagegående med tilbagegangen af markerne, engene og gårdenes græsgange. Vår-Potentil formerer sig organisk gennem rodslående skud, og mangfoldiggør sig gennem frø på åbne steder hvor vegetationen er lavt voksende. Den er ikke i stand til at formere sig selv ved frø på overbevoksede steder og den kvæles når der kommer græs over hele områder.

Potentilla neumanniana (P. subarenaria)

Vår-Potentil er ofte svær at skelne fra den anden beskyttede potentil, P. neumanniana, og arternes fælles vækstområder i Åland ser ud til at have hybrider, selv om hver art almindeligvis formerer sig ukønnet. P. neumanniana kom sandsynligvis til som en hybrid, hvor Vår-Potentil var dens anden forælder. Forskelle er f.eks. i håretheden på bladet: P. neumanniana er også lodden ovenpå, og undersiden har lige ugrenede hår og også stjernehår. Den vokser i Åland og i to steder i Turku øgruppen. Sammenlignet med disse to, har Guld Potentil (P. crantzii) ægformede akselblade på sine basalblade, dens blomsterkrone er lidt større, og der er almindeligvis en rødgullig plet ved basen af kronbladene.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!


Ilmaistapahtumamme villiyrteistä keskustakirjasto Oodissa - varaa paikkasi Helmetin sivuilta
Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page