0:00
0:00

© Copyright: Billeder: Jari Peltomäki, Kari Pihlaviita, Jouko Lehmuskallio, M. & W. von Wright: Svenska fåglar (Kansalliskirjasto, The National Library of Finland). Lydfil: Jan-Erik Bruun. All rights reserved.

Edderfugl

Somateria mollissima

  • Familie: Egentlige andefugle – Anatidae
  • Udseende: Finlands største dykkende and, Edderfuglen er en kraftigt bygget havand, så stor som en lille gås. Hovedet er stort og kileformet, halsen er tyk. Hannen er hovedsagligt sort og hvid i farven, hunnen er spraglet brun.
  • Størrelse: Længde 60-70 cm, vingefang 95-105, vægt 1,2-2,6 kg.
  • Rede: Beskyttet af buske i en lavning på en klippestrand eller en vold af opskyllet tang. Store mængder af dun bliver brugt til at fore reden.
  • Formering: 3-7 æg bliver lagt i april, de bliver udruget af hunnen i 25-32 dage. Ællingerne forlader reden umiddelbart efter udklækningen og lærer hurtigt at finde føde selv, de bliver dog sammen i et kuld tæt på deres mor til de lærer at flyve i en alder af 9-10 uger. Adskillige hunner kan ofte bringe deres kuld sammen for at forme store pasningsflokke.
  • Udbredelse: Yngler over hele de finske kystvande, men er sjældnere i den østlige Finske Bugt og yngler kun af og til i den Botniske Bugt. Antallet har været nedadgående på det sidste. Den finske ynglende bestand er anslået til 80.000-110.000 par.
  • Træk: Trækker om dagen. De fleste hanner flyver sydpå til danske farvande i slutningen af maj eller tidlig i juni for at skifte fjer. Hovedtrækket om efteråret er i september-oktober, de kommer tilbage til finske farvande i april-maj. Overvintrer i Østersøen og Nordsøen, nogle fugle kan dog blive omkring Åland.
  • Føde: Hovedsagligt muslinger.
  • Kald: Hannens parringskald om foråret er et hult duelignende “auo auuo”, hunnens kald er mere gåselignende “gok-gok-gok…”

I Finland er Edderfuglen klassificeret som “næsten truet”, men jagt er stadig tilladt (i 2009, blev 4.300 Edderfugle skudt). Finland er hjem for omkring en kvart af EU’s ynglende bestand af Edderfugle.

Hannen hos Edderfugle kan i ynglende fjerdragt genkendes på lang afstand på sin hvide ryg og mørke underside, hale og vingefjer. Den har også sort hætte, grøn plet på nakken, og et lyserødt skær på brystet. Hannen fælder sin ynglefjerdragt i juni og får sin efterårsfjerdrag, som er ret ensfarvet mørkebrun med en bred utydelig øjestribe og en stor hvid vingeplet.

Unge hanner hos Edderfugle (i deres næste sommer) minder om voksne hanner i deres ikke-ynglende fjerdragt, men har lysere bryst og mangler den brede hvide vingeplet. Hunner og unge fugle er ensfarvet spraglet brune. Dens vingespejl er brunt med lidt lyserødt skær, afgrænset på begge sider med hvide vingestriber. Unge Edderfugle er mørkere brune om efteråret og deres øjestriber og andre markeringer er mindre særprægede. Hunner og unge Edderfugle kan nemmest skelnes fra lignende arter på de forlængede kiler af brune fjer på siderne af deres næb som strækker sig så langt som til næseborene. Edderfugles ben er grønligt gule (hanner) eller grønligt grå (hunner). De har grønlige næb og brun iris.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!


Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page