0:00
0:00

© Copyright: Billeder: Jari Peltomäki, Kari Pihlaviita, Jouko Lehmuskallio, M., W. & F. von Wright: Pohjolan linnut värikuvin. Lydfil: Jan-Erik Bruun. All rights reserved.

Grågås

Anser anser

  • Familie: Egentlige andefugle – Anatidae
  • Udseende: En stor grå gås, hvis øvre vingefjer er stort set blege blågrå. Dens næb er ret stort og ensartet lyserødligt orange.
  • Størrelse: Længde 74-84 cm, vingefang 149-168 cm, vægt 3,000-4,200 g.
  • Rede: Lav høj af plantemateriale, foret med fjer og dun, med
    hvidlig dun i midten af reden og gråligt dun rendt om kanten.
  • Formering: 3-9 æg (gennemsnit 4.8) lagt fra midten af april, udruget efter 27-29 dage. Gæslingerne er flyvedygtige efter omkring to måneder.
  • Udbredelse: I Finland bygger den rede på Baltiske øer og strande. Fra enden af 19’ende århundrede har artens finske population været skarpt nedadgående som følge af forfølgelse og forstyrrelse; men siden 1950’erne er antallet steget jævnt. Nuværende population bliver anslået til omkring 3,000-4,000 par.
  • Træk: Overvintrer i V og SV Europa. De samles i flokke fra sent juli for at trække i august-september. De kommer tilbage tidligere end andre gæs om foråret, hovedsaglig i april.
  • Føde: Hovedsaglig græs, græsset på lave græsfyldte holme og strandenge. Den æder kun af og til i vand, hovedsaglig alger.
  • Kald: En grov skurrende tuden.

Grågåsen er Finlands største grågåseart. Den har et solidt næb, som hos voksne er lyserødligt orange, unge fugle har at begynde med grønlige grå næb, som hurtigt bliver orange. Deres regnbuehinder er brune. De øvre dele af deres vinger er stort set blegt blågrå, som er et godt kendetegn, specielt på fugle i flugt. Voksne har matte lyserødlige ben, men unge fugles ben er grålige.

Grågås flyver med ret rolige vingeslag og svømmer med deres haler oprejste (dog ikke så højt som Sædgåsen). Trækkende flokke er typisk op til 30-40 fugle, de flyver i V-formationer eller ulige rækker.

De skifter fjer om sommeren og mister deres vingefjer i en kort periode (2-3 uger) hvor de næsten ikke er i stand til at flyve, og derfor er sky og tilbagetrækkende. Hvis et rovdyr overrasker, vil en fjerskiftende fugl sænke sin hals til jordhøjde for at skjule sig, eller svømme så dybt i vandet, at kun hovedet er synligt.

Man tror at Grågås er den vilde forfader til Tamgåsen.

Andre arter i samme genus
Andre arter i samme familie

Follow us!

Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page