0:00
0:00

© Copyright: Billeder: Jari Peltomäki. Lydfil: Jan-Erik Bruun. All rights reserved.

Kernebider

Coccothraustes coccothraustes

  • Familie: Finker – Fringillidae
  • Udseende: En stor finke med et ekstremt stort næb og tætbygget hoved, som giver den et udseende af at mangle hals. Tydelige hvide markeringer på vinger og hale.
  • Størrelse: Længde 16,5-18 cm, vægt 50-55 g.
  • Rede: I træer, almindeligvis højt oppe. Ydre lag ar lavet af kviste og lav, foret på indersiden med tynde rødder og hår.
  • Formering: 4-5 æg bliver lagt i maj-juni, udruget af hunnen i 12-14 dage. Ungerne forlader reden efter 10-14 dage.
  • Udbredelse: Yngler i skove og parker, hovedsaglig i det sydlige Finland. Den finske ynglende bestand er anslået til 1.000-1.500 par.
  • Træk: Nogle fugle er trækfugle, mens andre er standfugle. Trækfuglene flyver sydpå til Centraleuropa i august-november og kommer tilbage i april-maj. Overvintrer i Finland i et lille antal, især når fuglekirsebærbuske har mange bær.
  • Føde: Frø af træer og buske, knopper. Er i stand til at knuse frø så store som kirsebærstene med sit stærke næb. (beregninger viser at en sådan bedrift kræver en trykkraft sammenlignet med en vægt på 25-40 kg.)
  • Kald: Et tørt “ptsik”, ligner kaldet hos Sangdrosselen. Sangen er en rækkefølge af sådanne kald.

Kernebidere er tætbyggede, korthalsede fugle med store hoveder og lange haler. Deres mest slående kendetegn er et stort trekantet næb og tydeligt sorte og hvide markeringer på vinger og hale. Den har rødliggrå undersider med en sort strube og hvidt gat. Deres mørke vinger har hvide og rustfarvede skulderpletter og en hvid vingestribe nærmere på vingespidsen. Hanner med ynglefjerdragt har metalblålige sorte vingespidser (vingespidserne hos hunner er grålige.) Kernebideres haler er sorte ved basen, men har hvide spidser. De har rustbrune gumpe og mørkere brune rygge. Deres hoveder er hovedsagligt rustbrune, men de har grå halsmarkeringer, som danner en krave om bagsiden af halsen. Deres næb og iris er rødlig brun. Deres næb er blåliggrå med en sort spids om sommeren, men gulligbrun om vinteren.

Kernebidere ses almindeligvis ikke meget eftersom de lever i skovområder og kommer roligt omkring.

Andre arter i samme familie

Follow us!



Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page