0:00
0:00

© Copyright: Billeder: Jari Peltomäki, Jouko Lehmuskallio, M. & W. von Wright: Svenska fåglar (Kansalliskirjasto, The National Library of Finland). Lydfil: Jan-Erik Bruun. All rights reserved.

Kongeørn

Aquila chrysaetos

  • Udseende: En stor rovfugl med lange vinger og hale. Halen er omkring halvt så lang som fuglens vinger er brede. Når den stiger højt eller er i glideflugt bliver vingerne holdt i en let V-form.
  • Størrelse: Længde 80–93 cm, vingefang 190–225, vægt (han) 3,000–4,400 g, (hun) 3,750–6,000 g.
  • Rede: Ofte en enorm bunke af stokke (op til 2 m. brede og 3 m. høje), almindeligvis i et fyrretræ, men sommetider i andre træer eller på klippehylder. Par kan have adskillige reder, brugt vekslende, dækket med små kviste, græs, mos og lav. Rederne er også pyntede med friske grønne fyrregrene (selv når de ikke bliver brugt).
  • Formering: 2–3 æg (gennemsnitlig 3) lagt fra tidlig i marts, hovedsaglig udruget af hunnen i 42–45 dage. Unge fugle er flyvedygtige efter 68–77 dage.
  • Udbredelse: Yngler i det nordlige Finland fra Nordkarelia til Lapland, og også i Suomenselkä regionen. Set i andre områder på træk eller om vinteren. Yngler kun i områder med udstrakte skove. Tidligere forfulgt i stor stil, specielt af rensdyrehyrder, men et nyt erstatningssystem har så godt som afskaffet sådanne episoder. Nuværende finske population er anslået til 310–390 par.
  • Træk: Efterårstrækket begynder sent i september, og fuglene vender tilbage fra tidlig i marts. Den overvintrer i Finland, de Baltiske lande, Ukraine og Sydrusland.
  • Føde: Pattedyr (så store som ræve, får og selv rensdyrkalve), fugle (i størrelse fra drosler til traner eller svaner), og ådsler.
  • Kald: Et sjældent hørt klangfuldt “kyaak” eller kaglen, som ligner mågekald.

Voksne Kongeørne er blegbrune med gyldne hoveder og halse. Deres vinger og underhaler er mørkt gråbrune, og rødderne af deres vinge og halefjer er markerede med utydelige mørkere og blegere striber. De har ofte blege rødligbrune pletter på deres bryst, forkanten på deres vinger, og midten af deres underside. Uregelmæssige hvidlige pletter af forskellig størrelse kan ses nær ved deres vingesammenføjninger, formet af deres større midter og indre vingedækfjer.

Fjerdragten hos unge Kongeørne viser større kontraster i farven. Vingefjerene er jævnt mørkegrå med ingen striber. Deres håndsvingfjer og nogle armsvingfjer har hvidlige pletter nær ved deres rødder, og deres øvre og lavere vingedækfjer er jævnt sortlig brune. Unger haler er hovedsaglig hvide med et bredt sort bånd om deres spids. Unge fugle vokser gradvist til at ligne voksne mere, men de får ikke den fulde voksne fjerdragt før efter deres femte fjerskifte. De rødlige markeringer på deres buge og rygge bliver mere udtalte med alderen. Kongeørne har gule kløer med fjer over deres ben og sortlige næb med gul vokshud. Regnbuehinderne er brune hos unge fugle og gulligrøde hos voksne fugle.

Kongeørne flyver stærkt, ofte med 6–8 vingeslag fulgt af en lige glideflugt, som varer adskillige sekunder. Når de flyver højt, holder de deres lange vinger opad i en let v-form.

Andre arter i samme familie

Follow us!

Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page