0:00
0:00

© Copyright: Billeder: Jari Peltomäki, M. & W. von Wright: Svenska fåglar (Kansalliskirjasto, The National Library of Finland). Lydfil: Jan-Erik Bruun. All rights reserved.

Rovterne

Hydroprogne caspia

  • Lat. synonym: Sterna caspia
  • Familie: Terner – Sternidae
  • Udseende: Finlands største terne. Den orangerøde farve på det store dolklignende næb får det næsten til at se ud som en gulerod. Udstrakt mørk farve på vingerne. Sort eller mørk hætte er tydelig på fugle i alle fjerdragter.
  • Størrelse: Længde 48-55 cm, vingefang 125-140 cm, vægt 570-780 g.
  • Rede: Lavet i en fladgrundet fordybning på den højeste del af en lille ø i en hulning i klippen eller i sand eller grus. Rede materialet er almindeligvis begrænset, hovedsagligt græsstilke og fiskeben fra gylp.
  • Formering: 2-3 æg bliver lagt i maj, udruget af begge forældre i 25 dage. Ungerne er flyvefærdige efter omkring 36 dage.
  • Forekomst: Yngler på de ydre øer i den Finske baltiske skærgård, individuelt eller i grupper. Kan ses langs kysterne og i søer under træk. Den finske ynglende bestand er anslået til 800-900 par. Arten er klassificeret som sårbar i Finland.
  • Træk: Flyver sydpå mod tropisk Afrika i juli-august (af og til så sent som i september), kommer tilbage midt i april og sent i maj.
  • Føde: Dykker ned i vandet for at fange mellemstore eller små fisk.
  • Kald: Mest almindeligt en grov piben.

Rovterne er beskyttet over hele Finland og Åland.

Rovterne er store terner, omkring lige så stor som Hættemåge, med lange smalle vinger, som er lyst blågrå på oversiden og hvide på undersiden, de har udstrakt sort farve på vingespidserne. Deres hvide haler er lidt gaflede. De har sort hætte og store, klart røde dolklignende næb. Unge fugle minder i hovedtræk om voksne fugle, men deres hætte er mørkebrun med hvide pletter, og de har også brune pletter på ryg og hale. Rovterners ben er sorte (voksne) eller gråligt gule (unge), og deres iris er mørkebrune. Voksnes næb er orangerødt med en sort spids, men unge fugles næb har en mattere rødlig farve med en gul spids.

Rovterner flyver lige og stærkt med deres vinger i vinkel bagud. Når de fisker, flyver de i en højde af omkring ti meter med deres næb pegende nedad, før de svæver kort når de ser en fisk, so dykker de brat ned i vandet med et hørbart plask. Efter at de først har fanget fisken og er begyndt at flyve kan de give slip på den igen og fange den igen midt i luften for at få den i et optimalt greb for transport.

Andre arter i samme familie

Follow us!



Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page