0:00
0:00

© Copyright: Billeder: Jari Peltomäki, M. & W. von Wright: Svenska fåglar (Kansalliskirjasto, The National Library of Finland). Lydfil: Jan-Erik Bruun. All rights reserved.

Urfugl

Lyrurus tetrix

  • Familie: Fasanfugle – Phasianidae
  • Lat. synonym: Tetrao tetrix
  • Udseende: Hannen er stor og mørk i farven med en lyreformet hale. Hunnen er en brunlig, mellemstor vildtfugl. Begge køn har blege vingestriber.
  • Størrelse: Længde 40-58 cm, vingefang 65-80 cm, vægt 1,2-1,3 kg (han), 0,9-1 kg (hun). Unge fugle er lettere. Voksne fugles vægt har tendens til at øges gradvis nordpå i Finland.
  • Rede: I en fordybning gravet af hunnen, foret med strå, tørre blade, fyrre og grankviste med nåle, fjer, osv. Godt skjult, ofte under et træ eller busk eller blandt dværgbuske.
  • Formering: 8-10 æg bliver som oftest lagt i maj, de bliver udruget af hunnen i 23-29 dage. Ungerne er lærer at flyve efter 7-14 dage.
  • Forekomst: Kan trives i al slags skovområder, men især i veloplyst sparsomt skovområde og nær kanterne af åbne områder så som moser, fældede skovområder og landbrugsjord, men også nær kyster og på øer. Om vinteren er den afhængig af middel aldrende bestande af birk. Finlands bestand af Urfugl er i dag anslået til 350.000-500.000 par, men tidligere var deres antal meget højere. Sandsynlige grunde til deres nedgang omfatter tab af birkebestande, påvirkning af skovstyring på deres tilflugtssteder, og forøgelse af antallet af små rovdyr pattedyr, især Mårhund.
  • Træk: Standfugl, men nogle fugle (sandsynligvis unge fugle) kan vandre i afstande på 10-25 km om efteråret og foråret.
  • Føde: Varierer efter sæsonen. Om sommeren knopper, skud og frø; om efteråret bær og korn; om vinteren birk og el rakler, unge fyrrekogler og knopper på løvfældende træer.
  • Kald: I parringstiden kurrende og melodisk pludrende kald, som danner et sammenhængende kor når det bliver udført af adskillige fugle på samme sted, der danser parringsdans. Disse kald bliver af og til forstyrret af et højt, groft fløjt.

Hannen hos Urfugle er let genkendelig stor, blålig vildtfugl med særpræget lyreformet hale. I flugt er en bred hvid vingestribe fremtrædende på dens ellers sorte vinger, og dens hale ser lang ud. Den har en rød fletningslignende markering lige over hvert øje. Hunnen og unge fugle minder om hunnen hos Tjur, men er mindre og har mere tydelige vingestriber, lidt gaflet hale og gullig brune tværgående striber på halsen. Urfugls ben er dækket med fjer, og dens tæer er mørkebrune. Dens næb er sort, og dens iris er mørkebrun.

Hannerne samles om foråret til kollektiv parringsdans på steder kendt som dansepladser, hvor hunner også samles til at vælge en mage. Urfugles dansepladser ligger typisk på åbne steder så som moser, uforstyrrede marker og frosne damme og søer.

Urfuglen er Finlands talrigeste vildfugl i skove, og den bliver jaget meget om efteråret.

Andre arter i samme familie

Follow us!

Identificer arter!

Sivun alkuun / Top of the page