Bjerg-Løvefod
Alchemilla alpina
- Skrives også: Bjergløvefod
- Familie: Rosenfamilien – Rosaceae
- Vækstform: Flerårig urt. Rodstokken er træagtig.
- Højde: 5-20 cm. Stilken er opadstigende, silkehåret.
- Blomstre: Blomsterkrone mangler. Blomsterbægeret er regelmæssigt, lindegrønt, 2-4 mm bred; 4 bægerblade; med bibæger. 4 støvdragere. Enkeltstående frugtblad. Blomsterne er i små grupper i en tæt kvast.
- Blade: Basal roset og modsatstillet på stilken, stænglede-stængelløse, akselbladede, stilkbladene er små. 5-7 småblade, lancetformede, tandet spids, hårløse ovenpå, undersiden er tæt håret.
- Frugt: En lille nøddefrugt inden i en kernefrugt.
- Vækststeder: På højdedragsenge, heder, klippeskrænter, ved snekanter og flodbredder. Sommetider en prydplante.
- Blomstringstid: Juli-august.
Løvefod bliver ofte regnet for en enkelt art, men i Finland er der ikke mindre end 25 forskellige slags. Løvefods frø udvikler sig ukønnet, uden at være blevet befrugtede. Gradvis opsamlede arveliga ændringer og mutationer resulterer i et antal af løvefod, det bliver ofte kaldt mikroarter, som alle er lidt forskellige fra de andre. Den allermindste ændring forbliver fordi de forskellige planters gener ikke blandes, som tilfældet er i seksuel formering.
De fleste løvefod bliver karakteriseret på sine foldede blade, men Bjerg-Løvefods blade er delt op i småblade, som får den at se ret forskellig ud end sine slægtninge. Den lille, gule blomst uden kronblade afslører dog dens identitet som en løvefod. Af alle løvefog i Finland er Bjerg-Løvefod meget nem at genkende – arter af løvefod kan adskilles fra hinanden på basis af deres farve, håredhed, bladform og blomstre. Mod nord er der stadig adskillige ubeskrevne mikroarter af løvefod.
Bjerg-Løvefod er ret almindelig i Lapland på visse steder ved bække, på enge, på klippefremspring og ved siden af snegrænsen. I Finland vokser den talrigest i det store Enontekiö højdedrag. Adskillige adskilte bestande kan findes ved lavere højder længere mod øst, i Lemmenjoki nationalparken på Morgam-Viibus højdedraget og i Sodankylä på Saariselkä højdedraget Østlige Laplands bestande har sandsynligvis forbindelse til Kola halvøens større vækstområde. Bortset fra Bjerg-Løvefod, er der adskillige løvefodsarter, hvis blade har hele kanter, som også vokser i Lapland, hvoraf den mest almindelige er Kilde Løvefod (A. glomerulans).